Logopæder
Logopæderne er ansat i PPR Gentofte Kommune og er en del af det tværfaglige team omkring børnene i Troldemosen.
Vi har fokus på børnenes udvikling af samspil, kommunikation og sprog og har specialviden om Troldemosens målgrupper. Sammen med det tværfaglige team arbejdes der på at skabe rammer for et kommunikativt miljø, der tilgodeser det enkelte barn.
Vi arbejder både vejledende omkring børnene og direkte med børnene afhængig af behovet.
Indsatsområder for det enkelte barn aftales i tæt dialog med det tværfaglige team. Ofte er udgangspunktet de indsatsområder, som er aftalt med forældrene på status- og revurderingsmøder.
Nedenfor er der eksempler på fokusområder, tilgange og metoder i arbejdet med børnene:
- Støtte til etablering af samspil, kontakt og kommunikation, fx inspireret af Intensive Interaction, Hanen, m.fl.
- Udformning, afprøvning og anvendelse af alternative og supplerende kommunikationsmåder (ASK) i samspillet med børnene (fx tegn-til-tale, kommunikationstavler/-bøger, talemaskiner, PECS mm.).
- Fælles aktiviteter med børn og det tværfaglige personale, der understøtter udvikling af samspil og kommunikation, fx rytmik- eller legeforløb.
- Vurderinger af børnenes sproglige og kommunikative ressourcer.
- Brug af tværfaglig videoanalyse i teams til at understøtte forståelsen af børnene i samspil med deres omgivelser, herunder børnenes måder at udtrykke sig på.
- Vejledning til personale og forældre i brug af forskellige understøttende kommunikations- og sprogstrategier.
- Afholdelse af kurser i tegn-til-tale for forældre og pårørende til Troldemosens børn.
- Direkte logopædisk undervisning, fx udtale.
- Understøtte brug af forskellige former for konkretisering og visualisering, fx brug af dagsskemaer.