Gå til hoved indhold

Psykolog​

Psykolog​er

Troldemosens psykologer er ansat i Gentofte PPR, men har sin daglige gang i Troldemosen og er tilknyttet alle Troldemosens børn efter behov.

Der laves typisk aftaler om forløb med psykologer via kontaktpædagog, men forældre er også velkomne til at tage direkte kontakt til psykologerne. Individuelle forløb laves efter aftale med både forældre og det tværfaglige team på Troldemosen.

Psykologernes kerneopgaver i Troldemosen er at rådgive og vejlede det tværfaglige team, indgå i forældresamarbejde, ledelsessparre, henvise til børnepsykiatriske udredninger, udviklingsbeskrivelser, udarbejde Pædagogisk Psykologiske Vurderinger (PPV) og indstille til skolevisitation for børn bosiddende i Gentofte Kommune. Derudover indgår psykologerne i interne kompetenceudviklingsforløb og videoanalyseforløb.

Psykologerne har en bred viden om børn med specialpædagogiske behov og har derudover kompetencer indenfor Marte Meo terapi.

Psykologernes arbejdsmetoder består først og fremmest i observationer, videoanalyser, udredninger baseret på kognitive tests, spørgeskemaundersøgelser og stresskurveinterview. Formålet med psykologernes arbejde er at fremme forståelsen for børnenes reaktioner, udviklingspotentialer og behov for særlige pædagogiske indsatser.